torsdag den 9. august 2007

Luksusophold i Viborg

Efter mine 20 dage i det sydfranske må jeg indrømme at savnet til min kæreste var ENORMT! Så jeg glædede mig ubeskriveligt til at komme hjem til ham og hygge.

Fredag morgen ringede hans alarm og som altid fik han et par snoozere :) Efter lidt for mange af disse snoozere gjorde jeg ham opmærksom på, at han måske var lidt sent på den - men her blev jeg så overrasket første gang! Han havde taget dagen fri for at vi kunne være sammen (skal lige siges at manden er MEGET engageret i sit job og ikke typen der bare sådan tager fri) - så allerede her følte jeg mig som verdens lykkeligste pige!

Dette var dog langt fra alt han havde planlagt...

Jeg blev bedt om at pakke en taske med stort set alt... og så gik turen ellers ned gennem det jyske til vi landede i Viborg...

Prinsen havde planlagt et weekendophold på hotel med et fantastisk værelse med egen spa og sauna, hvor der ovenikøbet ventede kold champagne og en smuk rød rose. Behøver jeg at sige mere...? Vi havde en vidunderlig weekend i det midtjyske og jeg blev forkælet hvert sekund! Måske havde min kæreste også savnet mig lidt..? :)

Ingen kommentarer: