fredag den 10. august 2007

Dagen efter operationen...

Når man endelig må ligge stille og ikke lave noget - så er det dødsygt!!!

Nå, men jeg fik taget forbindingen af idag efter en overraskende rolig nat uden smerter. Føj for et trafikuheld! Min tå ligner jo noget der er løgn!!! Håber virkelig den bliver pænere med tiden - ellers er der sgu ikke meget sexy feet over mig ;) (som om der nogensinde har været det..hmm)

Idag vil jeg forsøge at få lavet lidt mere på min intersprogsanalyse. Nu er der kun en uges tid tilbage inden jeg starter på 7. semester og jeg GLÆDER mig enormt til at være færdig! Tænk at bruge så lang tid på noget man er i tvivl om man overhovedet vil bruge til noget... Stupid girl!

Hermed lidt tanker og info for dagen. Skriver måske lidt senere...

torsdag den 9. august 2007

Operation 1 overstået...

Ja, så blev det dagen hvor min venstre tå skulle ordnes... Av! Er dømt til at ligge på sofaen de næste par dage så foden kan få ro til at komme sig. Håber på hurtig og god bedring så jeg snart kan komme ud og træne igen:) Desværre skal næste fod allerede ordnes den 22/8 - så spørgsmålet er hvor meget jeg egentlig når at lave... hmm...

Luksusophold i Viborg

Efter mine 20 dage i det sydfranske må jeg indrømme at savnet til min kæreste var ENORMT! Så jeg glædede mig ubeskriveligt til at komme hjem til ham og hygge.

Fredag morgen ringede hans alarm og som altid fik han et par snoozere :) Efter lidt for mange af disse snoozere gjorde jeg ham opmærksom på, at han måske var lidt sent på den - men her blev jeg så overrasket første gang! Han havde taget dagen fri for at vi kunne være sammen (skal lige siges at manden er MEGET engageret i sit job og ikke typen der bare sådan tager fri) - så allerede her følte jeg mig som verdens lykkeligste pige!

Dette var dog langt fra alt han havde planlagt...

Jeg blev bedt om at pakke en taske med stort set alt... og så gik turen ellers ned gennem det jyske til vi landede i Viborg...

Prinsen havde planlagt et weekendophold på hotel med et fantastisk værelse med egen spa og sauna, hvor der ovenikøbet ventede kold champagne og en smuk rød rose. Behøver jeg at sige mere...? Vi havde en vidunderlig weekend i det midtjyske og jeg blev forkælet hvert sekund! Måske havde min kæreste også savnet mig lidt..? :)

20 dage i Vence som hundepasser

Et uventet opkald fra min mor giver mig pludselig en chance for at opleve det sydlige Frankrig. Min moster (Laila) og hendes kæreste (Ole) er bosat i Vence og ville gerne en tur gennem Italien og Sicilien, men havde ingen hundepasser til deres lille Jack Russel hund, Nikki.
Tøsen her elsker jo dyr og ikke mindst varme himmelstrøg, så hun takkede pænt ja til en betalt rejse tur/retur til Frankrig - på trods af nyforelskelse og godt vejr i DK...

Jeg tilbragte tyve dage i Vence sammen med lille Nikki. Vi fik besøg af mine to veninder (Elena og Louise) i 8 dage og jeg kan skrive under på, at livet blev nydt i fulde drag! Der blev lavet god mad, drukket fantastisk vin og champagne, gået ture, blev snakket og faktisk tog vi os også sammen til at opleve et fransk fitnesscenter, hvor vi deltog i Body Pump og Body Combat. To fede timers styrke og konditionstræning med en dygtig og utrolig energisk instruktør! Skal lige siges at vi da i hvert fald var to, der havde ondt flere dage efter... :)

Vence skal opleves igen, men næste gang vil jeg også have min kæreste med. Der er bare et eller andet skide romantisk over Frankrig...!